Hvorfor bruge DISC-profiler?

DISC-profiler er et effektivt redskab, som kan styrke arbejdspladsen, skabe større forståelse og interaktioner i teamet. Det er dog ikke alle, der forstår, hvordan DISC-profiler kan bruges aktivt i virksomheden. Derfor zoomer vi i dette indlæg ind på, hvorfor DISC-profiler er et stærkt redskab for virksomheder.

Hvad kan man bruge personprofiler til?

En DISC profil er en personprofil, som beskriver en persons adfærd i forskellige situationer. Faktisk er DISC-profiler et af verdens mest populære redskaber til at lave personprofiler – og med god grund.

DISC-profiler bygger nemlig på et simpelt system, som er let at gå til, men samtidig måler det på både bevidst og ubevidst adfærd. Hos HR Solutions har vi specialiseret os i Extended DISC, som giver et mere nuanceret billede end andre personprofiler. Extended DISC giver nemlig mere end 2.560.000 forskellige profilkombinationer.

Baseret på de forskellige personprofiler, kan man få et indblik i personens adfærd, motivationsfaktorer og kommunikationsstil. Baseret på en Extended DISC-personprofil kan man altså få viden om, hvordan man bedst motiverer og kommunikerer med personen.

Derudover vil man også – sammenlignet med virksomhedens eller teamets øvrige personprofiler – kunne finde den rette person til at indgå i et team eller som en del af virksomheden. DISC-profiler er derfor et oplagt redskab i rekrutteringsprocessen, hvor man på et begrænset vidensgrundlag skal vælge den rette person til stillingen, og samtidig finde en person, der passer ind i virksomhedens kultur.

Ikke kun et rekrutteringsredskab

DISC-profiler er dog ikke kun et brugbart redskab til rekrutteringsprocessen. Det kan også bruges som en aktiv del af dagligdagen i virksomheden. Når der skal sammensættes teams, kan DISC-profiler sikre sammensætningen af et stærkt team, der komplementerer hinanden.

Som beskrevet tidligere kan DISC-profiler også hjælpe til at styrke kommunikationen i virksomheden. Som leder er det altafgørende, at man kan kommunikere sine budskaber til sine medarbejdere – og her kan viden om medarbejdernes personprofiler være en stor hjælp. Vi har tidligere skrevet om, hvordan man bør kommunikere til og med forskellige DISC-profiler.

Et andet eksempel på, hvor DISC-profiler kan være effektive, er i forbindelse med salg og virksomhedens sælgere. Én ting er, at sælgernes udviklingsområder bliver belyst gennem en DISC-profil, men en sælger kan også aktivt bruge viden om forskellige DISC-personprofiler aktivt i sit salg. Når en sælger har forståelse for de forskellige personprofiler, vil sælgeren kunne spore sig ind på personprofilen hos den person, man ønsker at sælge til. Med den viden kan en sælger altså strukturere sin kommunikation, så kunden er mere modtagelig overfor salgsbudskabet. Det har vi også skrevet mere om her.

Lige som sælgere kan få belyst deres udviklingsområder gennem DISC-profiler, kan både medarbejdere og ledere bruge DISC-profiler til at finde frem til udviklingsområder. Derfor bruges DISC-profiler også ofte til medarbejder- og lederudvikling.

Skab accept for DISC-profiler gennem hele virksomheden

Accept fra medarbejdereFor at få succes med DISC-profiler i en virksomhed, er det vigtigt, at medarbejderne kan forstå formålet med personprofilerne. Kender de ikke formålet, vil de også være skeptiske overfor at skulle udfylde en DISC-profil – eller måske endda være direkte modstandere af det. Kender medarbejderne formålet med gennemførslen af DISC-profiler, vil de også være mere tilbøjeligt til at støtte op og selv udfylde en DISC-profil.

Særligt hvis det er et nyt tiltag, som virksomheden har taget til sig, er information til medarbejderne vigtig. Kan de ikke forstå formålet, eller føler de sig overvåget, vil man møde modstand. Det kan føre til, at de bevidst udfylder DISC-profilen forkert.

Bliver en Extended DISC-profil udfyldt forkert, vil man ikke få misvisende resultater. Extended DISC er så gennemarbejdet og gennemtestet, at denne type ”snyd” vil blive opdaget, og at man i stedet vil stå med en ugyldig test.

Bliv certificeret i Extended DISC

Når først man får øjnene op for, hvad man kan bruge Extended DISC personprofiler til i virksomheden, og man får det inkorporeret i virksomhedens dagligdag og kultur, kan det give god mening at have en eller flere medarbejdere, der er certificeret i Extended DISC.

Når man bliver certificeret i Extended DISC, lærer man at give tilbagemeldinger på udfyldte DISC-profiler, og man lærer, hvordan man kan bruge viden om en personprofil. Hos HR Solutions gennemfører vi løbende DISC-certificeringer. Vi tilbyder følgende Extended DISC certificeringskurser:

Hold øje med vores kursuskalender for at se vores kommende certificeringskurser.

Har du spørgsmål til vores DISC-certificeringskurser eller til, hvordan du kan bruge DISC-profiler aktivt i din virksomhed, kan du kontakte os på telefon 70 26 32 25 eller sende en mail til info@hrsolutions.dk.