Evnetesten bidrager med indsigt og forståelse i forhold til en persons arbejdshastighed og fejlmargen, indenfor 9 forskellige kognitive områder. Den belyser personens evne til aktivt og grundigt at indsamle, analysere, kombinere, vurdere og bearbejde informationer.

FinxS Evnetesten består af i alt 9 tests, som har til formål at belyse en persons evne til at tænke og drage konklusioner i forskellige sammenhænge, herunder personens arbejdshastighed samt personens evne til at svare korrekt.

Årsagen til at vi kalder det Evnetest er, at vi vurderer en persons evne på forskellige kognitive områder. Ordet kognition, kommer af latin og betyder tænkning eller erkendelse.

Vil du høre mere om hvordan Evnetesten kan hjælpe jeres organisation?

Evnetest skærm

På certificeringen lærer du, udover styrkerne for hver enkelte deltest, hvornår det er hensigtsmæssigt at anvende de forskellige test.

Vi anbefaler at man kun anvender 2-3 deltests ad gangen – dermed gennemføres Evnetesten på 20-30 min.

Et vigtigt supplement til personprofiler når, du ønsker større sikkerhed.

Vi har 3 kandidater til samtale vedrørende en stilling som bogholder og vælger at teste de 3 kandidater i forhold til en numerisk tænkning, som handler om evnen til at læse og se sammenhænge mellem tal. Evnetesten stiller 42 matematiske regnestykker på 9 min. Selvom de 3 kandidater kan have en ens lignende personprofil, kan resultatet af testen være vidt forskellige:

Kandidat 1 svarer på 42 stk. på 8 min og svarer korrekt på 50%

Kandidat 2 svarer på 32 stk. på 9 min og svarer korrekt på 75%

Kandidat 3 svarer på 25 stk. på 9 min og svarer korrekt på 98%.

Det interessante er at se på, hvilket behov stillingen har, sammenholdt med erfaring, personprofil og uddannelse. Den bedste kandidat findes ud fra en samlet vurdering af disse ting og ikke kun på ét område.

De i alt 9 deltests bruges hver især til at vurdere kapaciteten hos fokuspersonen i forskellige sammenhænge. Dette er grundlæggende for mange intellektuelle aktiviteter – herunder kritisk tænkning og problemløsning.

Evnetesten bruges oftest i forbindelse med:

  • Rekruttering af medarbejdere
  • Udviklingsscreening og talent management
  • Interne jobrokeringer

Testene afspejler evnen til at løse forskellige opgaver med henblik på hurtighed vs. kvalitet. På denne baggrund skabes en indikation af fokuspersonens stærke sider og udviklingsområder.

Evnetesten giver selvindsigt og skaber hele fundamentet for udvikling. Hvis fokuspersonen viser sig at være hurtig, og når at svare på samtlige spørgsmål indenfor tidsrammen, men kun har 50 % rigtige. Så kunne det tyde på at fokuspersonen bør sætte tempoet ned med henblik på at højne kvaliteten.

Evnetesten består af 9 deltests, som alle har til formål at belyse virkelighedsnære situationer, for at give et retvisende billede af fokuspersonens evne til at ræsonnere i forskellige sammenfatninger. Hver deltest måler et element af fokuspersonens evne til at tænke og drage konklusioner.

Udvælg de tests som ligger tættest op af de kompetencer,man i det pågældende tilfælde har behov for at teste.

De 9 deltests anvendes ofte i situationer, hvor der er behov for at måle en persons faktiske standpunkt eller udviklingspotentiale.

Abstrakt logisk tænkning

Evnen til at se helheder og muligheder, samt forstå de indbyrdes forhold mellem forskellige elementer. Relaterer sig til generel indlæringsevne som kan udvikles.

Udvalgte relevante arbejdsområder:

Forretningsudvikling, abstrakt matematik, IT, forskning og håndværker/bygningskonstruktør.

Forståelse for logiske processer

Evnen til at forstå årsagssammenhænge og effekten heraf. Ligeledes forståelsen af hvordan informationer omsættes i hverdagen samt systematisk tænkning. Dette område er sværere at udvikle.

Udvalgte relevante arbejdsområder:

Computerprogrammering, forskning, udarbejdelse af analyser, projektledelse, salg, indkøb og logistik.

Rumlig tænkning

Evnen til at se logiske processer visuelt, samt evnen til at styre den indsamlede information gennem visuel tænkning. Rumlig tænkning er ofte forbundet med kreative fag.

Udvalgte relevante arbejdsområder:

Tegnere, frisører, kunstnere, fotografer, designere, grafikere og arkitekter.

Forståelse for den sociale kontekst

Evnen til at forstå sammenhænge og andre mennesker. En høj score tyder på stor menneskelig indlevelsesevne; nogle mennesker fornemmer hurtigt og intuitivt hvis en kollega ikke trives. Det er forståelsen for den sociale kontekst, som kommer i spil.

Udvalgte relevante arbejdsområder:

Ledere, undervisere, politikere, sælgere, fysioterapeuter og læger.

Numerisk tænkning

Evnen til at opfatte sammenhængen mellem numerisk information. Vi kender alle talrækker, hvor man skal skrive det næste til i rækken. Nogle ser det med det samme, imens andre skal bruge længere tid på at se sammenhængen.

Udvalgte relevante arbejdsområder:

Generelle fag med numerisk forståelse, detailsalg, ledelse, regnskab, logistik, økonomi og salg.

Matematisk logisk tænkning

Evnen til at forstå den logiske anvendelse af matematik, vurdere argumenter og påvise fejlbehæftede følgeslutninger. Evnen til at anvende matematik, logik og/eller statistik i beslutningsprocessen.

Udvalgte relevante arbejdsområder:

Dataanalyse, forskning, analytiker, indkøber, logistik og ledere.

Ordparforståelse

Evnen til at forstå sammenhængen mellem forskellige begreber og klissificere information. Det er evnen til at kombinere data, som har en sammenhæng. Typisk evnen til at komme med løsninger på kendte problemer.

Udvalgte relevante arbejdsområder:

Journalistik, planlægning, markedsføring, politik, forhandling og projektstyring.

Hukommelsestest

Evnen til at lagre mange visuelle objekter. Testeresultatet afspejler hvor hurtigt en person kan identificere små forskelle i relativt ens billeder. Indikerer hvor stor arbejdshukommelseskapaciteten er. En person med lav arbejdshukommelse vil profitere af korte og gentagne beskeder, kontra en person med med høj arbejdshukommelse.

Udvalgte relevante arbejdsområder:

Detailplanlægning, arkitektonisk design, grafisk planlægning, alle jobs som kræver god hukommelse.

Tekstforståelse

Evnen til at forstå skriftlig information, konceptualisere den og finde årsagssammenhænge. Resultatet afspejler evnen til at identificere væsentlig information og frasortere ligegyldig info ift. det problem som skal løses.

Udvalgte relevante arbejdsområder:

Journalistik, data- og analyseindsamling, identificering og løsning af problemer, evnen til at identificere et budskab – kan bruges i alle jobsammenhænge.

For at må arbejde med tilbagemeldinger og de følsomme data i Evnetesten, kræver det en certificering. Certificeringen skaber fundamentet for at kunne forstå og arbejde med kognitive tests og hvordan disse bruges aktivt i dagligdagen.

Hvis FinxS Evnetesten ikke var den løsning du søgte kan vi helt sikkert friste med en anden løsning i vores brede produktportefølje.

Vi er altid klar til at vejlede dig om vores systemer og løsninger.
Ring på 70263225 eller send en mail til info@hrsolutions.dk – vi svare altid indenfor 24 timer på hverdage.