3 gode råd til at sammensætte et succesfuldt team

Der findes mange teorier til, hvordan man sammensætter et stærkt team, og der findes endnu flere undersøgelser, der har undersøgt, hvad den perfekte teamsammensætning er. At sammensætte et stærkt team er en svær opgave, da resultatet af teamarbejdet afhænger af, hvordan de har kunne arbejde sammen.

Som leder er der nogle ting, man kan gøre for at styrke grundlaget for en teamsammensætning. Vi har her samlet tre gode råd til, hvordan man skaber et succesfuldt team.

1. Find de rette personer

Som skrevet ovenfor afhænger et teams succes af, om teammedlemmerne kan arbejde sammen. Derfor kan man ikke lade tilfældighederne bestemme, når et team sammensættes. Alle mennesker er forskellige både i vores adfærd og i vores kommunikation.

Personanalyser er et effektivt redskab til at finde frem til de personer, hvis adfærd og personlighed bedst matcher og komplementerer hinanden. Derudover skal der selvfølgelig også være et match i teammedlemmernes kompetencer, for at kunne løse den givne opgave eller projekt.

Hos HR Solutions kan vi hjælpe jer med at finde frem til de rette personer til et team. Det kan vi gøre enten ved hjælp af vores personanalyser eller teamanalyser. Begge analyser er baseret på Extended DISC, der giver et nuanceret indblik i de enkelte personers adfærd, motivation samt kommunikationsstile. På baggrund af denne viden, kan der sammensættes et team på et velovervejet og analyseret grundlag.

Med den korrekte teamsammensætning mindskes konflikter, og teammedlemmerne forstår at udnytte hinandens styrker.

2. Hav en klar målsætning

Team arbejder hen mod samme målsætningNår de rette personer er sammensat i et team, er det vigtigt, at de alle arbejder hen imod det samme mål. Som leder er det derfor vigtigt, at du kommunikerer målsætningen for teamsamarbejdet ud, så ingen teammedlemmer er i tvivl om, hvad de skal arbejde hen imod.

Det er vigtigt, at der kun er ét mål for teamsamarbejdet. Også selvom du som leder har en række forskellige delmål til at opnå det endelige mål, er det vigtigt, at du fokuserer på at kommunikere det endelige mål. Får teamet for mange målsætninger at vide, kan det skabe uklarhed om, hvad de arbejder hen imod, og der kan opstå tvivl i teamet om, hvilket delmål de først skal opnå. Det fører os hen til det sidste råd:

3. Lad teamet løse opgaven

Teamet er sammensat af en grund: Fordi der er tillid til, at de i fællesskab kan nå målet. Hvordan de når målet, kan være anderledes end hvad du havde forestillet dig, og derfor kan de førnævnte delmål ende med at være en udfordring for deres arbejde.

Når teammedlemmerne kender målsætningen for projektet, skal du have tillid til, at de selv finder deres vej til målet. Teammedlemmerne kan bruge hinandens styrker og kompetencer, og de skal have mulighed for at udvikle deres kompetencer løbende. Er der opsat en lang række delmål, kan disse være med til at begrænse teammedlemmerne – også selvom det er ment som en hjælp, at de har fået opsat de forskellige delmål.

Vi hjælper jer med at sammensætte et stærkt team

Vores teamanalyse er et godt værktøj til at sammensætte team. På baggrund af en teamanalyse kan konflikter i et team minimeres, og bidrager desuden til en bedre ressourceanvendelse. Der er ikke tale om en standardanalyse. Teamanalysen tilpasses de adfærdskompetencer, som er vigtige i det ønskede team.

Du har også mulighed for selv at blive certificeret i Extended DISC ® Team. Med en certificering bliver du i stand til at sammensætte eller udvikle stærke og effektive teams. Du kan læse mere om Team-certificeringen her.

Kontakt os, hvis du vil vide endnu mere om teamanalyser og teamsammensætning. Send en mail til info@hrsolutions.dk eller ring til os på 70 26 32 25.